Reflektioner over videoproduktion

Det blå studie

I vores tilfælde fungerede det blå studie mere som en unødig restriktion, frem for et brugbart materiale til at kontekstualisere designet til vores brugere. Vores opfattelse af det blå studie, er at det fungerer bedre hvis der skal designes til en konkret brugssituation for noget brugsdesign, men eftersom vores design nærmere er et oplevelsesdesign, var det svært at forme studiet så det ville give mening for brugeren.

Hvis vi skulle have faciliteret noget participatorisk design i forbindelse med studiet, havde det været nødvendigt at modificere studiet i en grad, som ikke var muligt inden for det tidsrum studiet var tilgængeligt. Blandt andet havde det været nødvendigt med en mængde cylinderformede objekter hængende fra loftet, samt flerfarvede lyskilder, hvis det på nogen måde skulle kunne skabe en følelse af at brugerne fungerede som aktører i designet. Alternativt til lys, ville det have været optimalt, hvis brugeren var udstyret med et sæt VR-briller a la Oculus Rift.

Derimod blev vi opmærksomme på at studiet, for vores vedkommende, primært ville kunne anvendes til at præsentere vores idé, hvorfor vi også har valgt at anvende os selv som brugere i præsentationsvideoen. Uden de ovenævnte materialer kræver det en dyb indsigt i konceptet, samt en koordinering af det tekniske i unity, hvis en præsentationsvideo skal kunne fremstille konceptet hensigtsmæssigt. Alligevel var det problematisk for os at optage, netop fordi cylindrene i designet skal placeres med tilpas mellemrum, så det ikke er muligt at se særlig langt frem gennem stolperne. Dette begrænsede vores optagelser markant, og her ville vi kunne have visualiseret konceptet langt bedre, hvis der eksempelvis havde været at kamera placeret i loftet, for på denne måde kunne vi undgå at stolperne blokerede for brugeren.

3d max og Unity

Vores arbejde med Unity og 3ds Max var til gengæld en positiv og givende oplevelse, både i forhold til vores aktuelle designproces, men også i forhold til at udvikle os selv som designere. I Unity havde vi muligheden for at teste størrelsesforhold mellem rum, cylindre, billeder og brugeren. Som nævnt ovenfor gav det dog nogle komplikationer i forhold til den egentlige bluescreen test, men i Unity stemte størrelsesforholdene overens med vores idé. Unity tvang os også til at få konkretiseret flere af detaljerne for de forskellige egenskaber ved vores design, som vi hidtil ikke havde italesat, men blot havde ladt været ubestemt. Vi blev her nødsaget til at tage stilling til egenskaber såsom farver, lysforhold, lyde og opsætning, og hvordan alle disse interagerer og derved danner den oplevelse vi var interesseret i at skabe.

I forhold til brugertest ville Unity være en oplagt platform at foretage det i, da brugeren ville kunne opleve designet fra et first-person perspektiv, hvor både størrelsesforhold og til interaktionen ville være realistisk og tro mod et potentielt endelig fysisk design.